Chaplon Tea er bedst for dig og for miljøet
Teen bobler fra kanden, og en sirlig duft af urter breder sig i rummet. Mmmh, følelsen af en god kop te i hånden en aften på altanen kan næsten ikke beskrives. Teens betydning for en hyggestund skal ikke undervurderes, og derfor er det også vigtigt, at man prioriterer at få det bedste af det bedste, når man vælger te. Det behøver ikke være den dyreste te, men man bør holde sig for øje, at teen er produceret under gode vilkår, og at kvaliteten er i top.
Chaplon Tea er en økologisk bæredygtig te, som hjælper lokalsamfundet og samtidig opretholder en høj standard for kvalitet. Når man vælger te, er det nemt, at tage den første, den bedste fra hylden i supermarkedet, men ved at tænke lidt over sine valg, kan man faktisk medvirke til en mere bæredygtig planet samtidig med, at man får en langt bedre smagsoplevelse.
Chaplon Tea dyrkes på Sri Lanka, og der tilsættes hverken kunstige tilsætningsstoffer, sprøjtemidler eller kunstgødning undervejs i produktionen. De ansatte er sikret gode vilkår og høje lønninger, så på den måde støtter man både den sociale, økonomiske og bæredygtige udvikling, når man vælger Chaplon Tea, fremfor en tilfældig konventionel te.
Teblandinger til enhver smag
Uanset om man er den kræsne type, der meget nøje udvælger de smagsnuancer, der skal indtages eller om man kan lide stort set alt, så vil Chaplon Teas teblandinger ramme smagsløgene på den helt rigtige måde.
Det gode ved teblandingerne er, at man kan sammensætte dem på en lang række forskellige måder, så om man er til surt, sødt, frisk eller mørk te, vil man altid kunne finde den rette te i Chaplin Teas sortiment.
Der findes overordnet set tre typer te, som kan kombineres med forskellige krydderier. Den grønne te har en lidt græsagtig smag og kan eksempelvis blandes med citrongræs og lakrids, for at skabe en behagelig oplevelse, med masser af smag og aroma.
Derudover findes sort te. Den kan fås i mange kvaliteter og er nok mest kendt for sine mange positive gevinster, såsom at den beskytter mod hjerte-kar-sygdomme.
Den tredje tetype er hvid te. Den hvide te kan være god for dig, der nyder en sød smag, og kan for eksempel blandes med grøn te og tørrede jordbær og jasmin blomster. Den blanding har en skøn duft af blomster og bær, og den kan lede tankerne hen på lune sommerdage.
To tips til den perfekte tebrygning
Når man har valgt sin yndlingsblanding, er der to ting, der er vigtige i forhold til at få brygget den bedste te.
For det første skal man huske en tesi til Chaplonbladene, fremfor en pose. På den måde kan teen bevæge sig frit i vandet og bedre frigive olien fra bladene, og så vil teen smage af meget mere.
Derudover skal man huske, at man kan brygge helt op til tre kopper te på de samme Chaplonblade, og kop nummer to bliver faktisk ofte den bedste, fordi olien i tebladene er varmet op, men endnu ikke helt frigivet. Ved at genanvende bladene får man også en bæredygtig oplevelse, helt fra produktionen til den færdige bryg.